Stænger til dartpile hos Dartpilen.dk
Hos Dartpilen.dk finder du et stort udvalg af stænger til dartpile i mange materialer og længder. Ved almindelig brug kan stænger knække eller bøje, og vi anbefaler derfor altid at købe ekstra sæt, når du bestiller nye pile – så er du altid forberedt, hvis uheldet er ude.
Materialer og deres fordele
Stænger fås i flere forskellige materialer, som hver har deres styrker og svagheder:
-
Nylon og polykarbonat er de mest almindelige og billigste typer. De kan dog knække oftere end metalstænger og bør bruges sammen med låseringe for at holde flights bedre fast. Når de knækker, sker det typisk nede ved gevindet, og her er et shaft-ex værktøj en god hjælp til at fjerne stumpen.
-
Aluminium giver bedre holdbarhed og har et naturligt godt greb om flights, så du ikke behøver låseringe. Ulempen er, at aluminium kan bøje – især hvis du spiller på hårdt gulv foran skiven. Bøjede stænger bør skiftes, og metalstænger kan desuden løsne sig under spillet. Dette undgås ved at bruge o-ringe.
-
Titanium og carbon er de mest holdbare løsninger. De kombinerer lav vægt med høj styrke og holder betydeligt længere end andre materialer.
Længder og balance
Stænger produceres i mange længder, og længden har stor indflydelse på balancen i pilen. Kortere stænger giver en anden fornemmelse end længere, og det kan kræve lidt test at finde den længde, der passer bedst til din spillestil. Vores produktfiltre gør det nemt at finde den rigtige variant. Bemærk at målene er angivet uden gevind.
Vores anbefaling
Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, går du sjældent galt i byen med nylon- eller polykarbonatstænger på omkring 46-48 mm. Det er en god standardløsning for de fleste spillere.
Alle priser på stænger hos Dartpilen.dk er naturligvis for komplette sæt med 3 stk. (medmindre andet fremgår).