Forside/Dartskiver & Tilbehør/Dartskiver |
Dartskiver
|
Hvis du leder efter softtip/elektroniske dartskiver, så skal du kigge i denne kategori: Elektroniske dartskiver
Traditionelle dartskiver er fremstillet af sisal (fibre fra agave-planten), som gradueres i flere forskellige kvaliteter, inden de anvendes til produktionen af dartskiver.
Generelt kan det siges, at jo dyrere dartskiven er, jo bedre er kvaliteten af de anvendte fibre, hvilket også forlænger holdbarheden.
Vores mest populære dartskive er Bull’s Focus II, tæt efterfulgt af Unicorn Eclipse Pro 2.
Ønsker du den dartskive, der anvendes til de store TV-turneringer, så er det Winmau Blade 6 Triple Core, du skal købe.
Winmau er den nye TV-skive fra februar 2022, og før det spillede de professionelle på Unicorn Eclipse Ultraltra.
Vi anbefaler også Gladiator 3 dartskiven fra One80, som vi mener er et af de bedste køb til prisen.
Vi foreslår, at du anskaffer dig en beskyttelsesring til din dartskive for at minimere skader på væg og pile.
De fleste beskyttelsesringe er fleksible, så selvom der er lidt forskel i størrelsen på de forskellige dartskiver, vil de fleste ringe passe til alle traditionelle dartskiver.
Hvis du har brug for et større antal dartskiver, f.eks. til din dartklub eller dit værtshus, så kontakt vores kundeservice og hør, hvad vi kan gøre for dig.
Dartskiven skal monteres således, at Bulls Eye (center på skiven) er i en højde på 1,73 meter fra gulvet.
Kasteafstanden er 2,37 meter målt fra forkanten af dartskiven.
Alle dartskiver leveres inkl. beslag. Du skal kun købe et ekstra beslag, hvis du har flere steder at hænge din dartskive (f.eks. både ude og inde).